En uge til første december og en måned til juleaften

Juleglimt

Normalt plejer jeg altid at være mest aktiv herinde i december, men i år synes jeg de første dage er gået meget hurtigere end de plejer og om få dage er julen forbi. Julen er min favorit tid på året, jeg elsker pynten, hjertevarmen, tiden med familien og alle traditionerne der er forbundet med denne ene ganske særlige måned.
Jeg startede på dette indlæg allerede d. 8. december og jeg har ikke fået udgivet det før i dag. Da jeg skrev det, var jeg om fredagen gået hjem fra arbejde for at gå på barsel. Noget jeg lige har skulle forholde mig til, fordi det jo er forbundet med at graviditeten snart er ovre og vores baby kommer til verden. Tiden er fløjet afsted og det er pludselig gået op for mig at der ikke længere er ‘lang tid til januar’, som ellers er en sætning jeg har beroliget mig selv med de seneste måneder. Det er så vildt at skulle forberede sig på noget man ikke aner hvad er. Jeg glæder mig ubeskrivelig meget, men der er ingen tvivl om at jeg har det bedre med mig selv nu end jeg har haft i flere år. Jeg hviler virkelig i min krop og føler mig taknemlig for de mange spark og rotationer i maven. I dag er der kun 14 dage til termin.

I dag har vi haft besøg af min bedste veninde, hendes mand og børn – jeg glæder mig sådan til at skulle se vores børn lege sammen i fremtiden. Vi har spist æbleskiver og klaret den store julerengøring. Nu er vi klar – julefreden har sænket sig, der er levende lys over alt og vi er for alvor kommet ned i gear. Jeg elsker den følelse og jeg glæder mig til de kommende dage med tid til familien ♥

1 kommentar

  • Tina

    Glædelig 4.advent 🙂
    Hvor bliver det spændende med snart termin 🙂
    Hvad nu hvis det bliver før tid, om et par dage?? 🙂
    Meget smukt træ med så smukt julepynt 🙂
    Glædelig jul og nyd det hele og alle fornemmelser i kroppen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En uge til første december og en måned til juleaften