There's always time for a glass of wine

Små forårstegn og friske blomster i flere uger

Jeg har godt nok ikke været særlig effektiv her i 2019, men forhåbentlig bliver jeg lidt mere flittig resten af året. Vores kalender i januar har været booket fuldstændig ud med familietid, håndbold og en masse ture til Herning. Desuden har jeg været i København til CIFF Youth messe, for at udvælge sortimentet til efteråret sammen med min chef. Den her weekend har stået på influenza for både mit og Caspers vedkommende og derfor masser af søvn og suppe. Jeg har brugt min energi i dag på at gøre hovedrent herhjemme og forhåbentlig få ryddet alle spor af sygdom af vejen.
Det er så dejligt at få gjort rent og det er som om alting kommer en smule mere til sin ret når der er ryddet op. Her står min skønne buket fra Queen, der efterhånden har stået en måned. Faktisk har jeg allerede fået en ny ind ad døren i fredags, men jeg ser ingen grund til at smide denne ud endnu.Jeg har de seneste måneder haft et Queen abonnement, hvor jeg hver fjerde fredag har fået leveret en luksus buket i forskellige farver. Jeg elsker buketterne, fordi man har mindst tre ugers glæde af dem – faktisk har jeg flere gange haft buketterne i fem-seks uger. Det helt geniale er tilmed at vandet ikke behøver skiftes, det bliver hverken grumset eller får en mærkelig lugt, som almindelige buketter desværre har en tendens til. Her forbliver vandet frisk og klart i flere uger.
Jeg synes buketterne er virkelig fine og samtidig ret enkle. De roder ikke for meget, men giver samtidig bare nogle dejlige forårsfornemmelser synes jeg. Tænk engang, vinteren er snart forbi og dagene bliver længere og lysere for hver dag der går. Nu når vi åbenbart ikke skal have sne, så gør det mig ingenting at foråret snart tager over og det bliver lunere i vejret.


Mit abonnement er en gave fra Queen 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

There's always time for a glass of wine