Adventskonkurrence: Vind Hammershøi lysestager fra Kähler

12 days of Christmas: Tre slags julecookies

Jeg elsker julebag og jeg elsker chocolate chip cookies. Derfor tænkte jeg, at jeg ville forsøge at tage min klassiske opskrift og give den et twist, for at gøre dem lidt mere spændende og julede på sådan en december eftermiddag. Her er opskriften på tre slags cookies med den samme dej og et twist af jul. Velbekomme ♥
Klassiske chocolate chip cookies
75 gram blødt smør • 100 gram rørsukker • 50 gram brun farin • 1 æg • 150 gram mel • ½ teske natron • 1 teske vaniljesukker • 100 gram hakket mørk chokolade • 50 gram hakkede mandler
(Jeg plejer altid at lave en dobbeltportion)

Forvarm ovnen til 180 grader. Bland smør, sukker og brun farin i en skål. Tilsæt ægget og pisk godt. Bland mel, natron og vaniljesukker i en skål, inden du rører det sammen med den øvrige blanding. Chokolade og mandler hakkes godt, inden de vendes i dejen. Jeg bruger en dejskraber til at fordele det.

Brug enten teskeer til at sætte dejen på bageplade, eller gør som mig og rul dejen til små kugler. På den måde bliver dine cookies helt runde og ensartede. Dejen skal placeres med god afstand, da de vil flyde ud på pladen og blive en del større. Bag dine cookies til de bliver gyldne. Et godt trick er, at give dem lige en anelse i underkanten– tag pladen ud af ovnen og bank den straks mod bordpladen. Så vil du få helt falde chocolate chip cookies med blød midte. Det er et gammelt trick jeg lærte på Subway og sådan kan vi bedst lide dem herhjemme.
Du kan give dine klassiske chocolate chip cookies et twist af jul på flere måder. Når du har lavet grunddejen skal der faktisk ikke så meget til, for at gøre kagerne spændende og forskellige. På den måde kan du helt overskudsagtigt servere flere forskellige slags småkager til eftermiddags- eller aftenkaffen i december. Her er tre idéer til at spice dem op:

Karamel: 
Klip et par bløde, flødekarameller ud i små stykker. Jeg blandede en lille smule i dejen, hvilket giver et gyldent og lækkert twist, men her skal du være lidt forsigtig for karamellen smelter nemlig. Derfor er et godt trick at lægge et par stykker karamel ovenpå hver cookie lige når de kommer ud af ovnen. På den måde smelter de en smule ind i dejen, men du vil stadig få den lækre chewy fornemmelse.

Marcipan:
Når du tilsætter chokolade og mandler kan du gøre dem ekstra julede ved at tilsætte marcipan. Jeg skar et passende stykke på cirka 50-70 gram ud i små tern og vendte forsigtigt i dejen lidt af gangen, da marcipanstykkerne kan godt hænge sammen.

Mørk chokolade og et twist af pebermynte:
Du kan lave de fineste mørke chokolade cookies ved at tilsætte 2 spiseskefulde kakaopulver til dejen og bage dem på samme måde som de almindelige. Disse kan f.eks. tilsættes et par dråber pebermynteekstrakt eller drysses med knuste bismarck-stokke når de kommer ud af ovnen.

Velbekomme ♥

2 kommentarer

  • Miatilda A

    Nu har jeg virkelig lyst til cookies.. 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Glædelig 7.december:-)
    Tak for inspiration ti weekendens hjemmebag – godt med dit twist:-)
    Jule hilsner.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adventskonkurrence: Vind Hammershøi lysestager fra Kähler