Bliv klar til jul med Søstrene Grene

Konges Sløjd: Eventyrligt spisestel i børnehøjde

Det kan godt være vi ikke har børn, men jeg har i to år haft min daglige gang hos det søde baby- og børneunivers hos webshoppen Parcellet. Med tre små niecer og en bedste veninde med to små børn er det svært ikke at blive fristet til at forære dem gaver i et væk – mindst lige så svært som at lade være med at købe ting med hjem, til hvis vi nu en dag skulle få en baby i huset. Om ikke andet kan vores små niecer jo få glæde af det ♥ Ét af mine køb med henblik på fremtiden er dette fantastisk smukke cirkusinspirerede spisestel fra Konges Sløjd.
Da jeg første gang så stellet på billeder, sagde jeg til min chef: “Det må jeg eje!” og det kom jeg til. Lige nu står det sirligt gemt væk i den fine gaveæske det sælges i. Der findes så mange søde ting til de mindste på markedet, men jeg kan oprigtig sige at dette er noget af det flotteste jeg nogensinde har set til børn. Præcis derfor var det her mit første virkelige must-have. Jeg ved, at der kommer et fødselsdagstog og nogle bedårende juleophæng fra Konges Sløjd i samme stil inden jul og det er ligeledes noget, der med garanti kommer med mig hjem.

Jeg synes sættet med tallerken, skål, kop og skeer står virkelig fint sammen med det hvide Hammershøi stel jeg samler på og som vi bruger til daglig. Jeg kan godt lide de charmerende små detaljer og den eventyrlige stil.
Men hvorfor deler jeg dette indlæg netop nu? Jo, det gør jeg fordi julen nærmer sig og jeg har gået og dekoreret vores showroom til den kommende højtid. Jeg vil derfor kigge på familiens medlemmer og komme med idéer til årets bedste gaver i løbet af de næste uger og jeg besluttede mig for at starte med de mindste.
Jeg vil helt klart kåre Konges Sløjd som årets fineste mærke for børn. De laver så mange smukke ting og stellet her fortjener kåringen som årets julegaveidé. Det har en høj gemmeværdi, kan bruges i mange år og så koster det kun 179 kroner. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliv klar til jul med Søstrene Grene