En nemmere hverdag - Dagligvarer til døren

Hverdagsluksus fra Meraki

 Produkterne er en gave fra Stori

Stori er et spændende og forholdsvist nyt univers til hjemmet med spændende mærker som House Doctor og Hübsch, udover Meraki. De har et flot udvalg af alt lige fra sofaborde, loftlamper til vitrineskabe.

Jeg synes hele velvære kategorien er så skøn. Den indbyder virkelig til at tænke på sig selv, sin hud og hår. I det hele taget er jeg bare super vild med Meraki og det har jeg været længe. Vi har de seneste år altid haft Meraki håndsæbe i både køkken og badeværelset. Jeg synes de rene naturlige dufte er vidunderlige, personligt er min favorit Silky Mist.
Jeg  er begyndt at bruge nogle af disse produkter, særligt læbepomaden er jeg glad for, renseservietterne også – jeg kendte i forvejen deres makeup-fjernerservietter, som jeg er helt afhængig af i hverdagen og på rejser. Desuden er jeg blevet utrolig opmærksom på at rense min hud, både morgen og aften. Jeg har brugt konjac svampen dagligt og den gør virkelig noget enormt godt for min hud. Svampen kan bruges både med og uden renseprodukt. Om morgenen bruger jeg den med vand, mens jeg om aftenen godt kan lide at rense min hud med et produkt der fjerner makeuprester og samtidig tilfører noget fugt.

Min lørdag aften byder på afslapning og velvære. Jeg tror, at jeg vil tage et langt og varmt bad med badehandsken. Efterfølgende vil jeg teste fodfilen, så jeg kan få sommerklar fødder til sommerferien, som venter lige om hjørnet.  MEns jeg er i bad tænder jeg altid et duftlys, jeg synes det giver en behagelig ro og en form for spafornemmelse. Jeg kendte i forvejen fig+apricot, jeg skifter nemlig mellem det fresh cotton og sandcastles and sunsets. Før i tiden havde jeg et anstrengt forhold til duftlys, måske fordi jeg mindes en intens duft af lavendel og vanilje.
– men Merakis lys kan på ingen måde sammenlignes med disse dufte. De er naturlige, rene og blide.
Til sidst vil jeg bare ønske dig en skøn pinseweekend ♥

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En nemmere hverdag - Dagligvarer til døren