SPAR 20% PÅ INTERIØR OG BØRNETØJ HOS PARCELLET

Efterårs stemning og smukke farver

dsc00092
Med fare for at gentage mig selv, så er jeg nødt til at fastslå at efteråret i min optik er den smukkeste årstid vi har. Jeg kan slet ikke forstå at jeg hele mit liv har afskyet disse mørke og regnvåde måneder, for hel ærlig – det er da noget af det hyggeligste der findes. Jeg ved ikke om det er de mørkere morgener og aftener, om det er de lavere temperaturer eller den følelse man får, når det for en gangs skyld ikke regner. Jeg elsker gåture i skoven og føler lige nu at jeg værdsætter hver eneste dag mere end nogensinde. Lige nu er jeg et rigtig godt sted i mit liv lige nu og det er en virkelig god følelse.
Jeg smiler hver dag. Jeg står glad op. Jeg har vitterligt ikke særlig meget at klage over.
Vi har travlt, men travlt på en god måde. Arbejdsdagene flyver afsted og vores weekender er fyldt med dejlige aftaler, hvilket også er årsagen til at jeg ikke kommer til tasterne lige så ofte som jeg gerne ville.
Forrige weekend hyggede vi med familien, vores lille ny niece og så Champions League håndbold i Flensborg, sidste weekend fejrede vi Cs 31 års fødselsdag med familien og jeg besøgte søndag min bedste veninde. I torsdags havde jeg fri, hvilket jeg udnyttede fuldt ud. Jeg spiste lækker frokost med min far og aftenen blev tilbragt i Skærbæk hos HH Simonsen. Det lover jeg at fortælle mere om i et andet indlæg snart. I går kørte vi til Aarhus efter arbejde og har tilbragt aftenen, natten og dagen i dag i selskab med vores gode venner. I aften skal vi hygge os. Vi skal ligge på sofaen, have lækker mad og bare slappe af med hundene. I morgen venter nogle timers arbejde for mit vedkommende efterfulgt af et besøg hos min mormor og morfar ♥ Sådan går dagene bare og ugerne tager hinanden. Før vi får set os om er det tid til at rejse til New York, nyde julen og få afrundet 2017. Weekenderne frem til byder blandt andet på en tur til Hamborg, en rund fødselsdag, håndboldlandskamp, endnu et par fødselsdage og en barnedåb. Alt sammen gode og hyggelige ting, som vi kan se frem til og måske får ugerne til at virke endnu kortere.

Sidste fredag modtog jeg denne smukke buket som en gave fra Flowr.dk
Den virkelig smukke efterårsbuket har gjort huset finere og mere efterårsagtigt den seneste uges tid. Jeg elsker friske blomster og den stemning de skaber. Sådan en buket kan få mig til at værdsætte årstiderne en smule mere. Jeg vælger typisk aldrig det traditionelle som en buket roser eller en orkidé. Jeg synes der er noget vidunderligt ved forårets tulipaner, sommerens enkle “grøftekantsblomster” og efterårets smukke farver. Hos Flowr skifter sortimentet flere gange årligt og man kan se buketterne på deres side. Man ved 100% hvilken buket man kan se frem til at få leveret og bedst af alt, så er levering og kort med i prisen når man handler ved Flowr.dk, det synes jeg er en god idé da leveringen af blomster ofte løbet op i 70 kroner. Grunden til jeg faldt for netop efterårsbuketten var særligt de Japanske Lygter. Jeg syne de har givet et sjovt og spændende tvist i min klassiske Hammershøi vase.
dsc00485 dsc00478 dsc00101 dsc00098 dsc00506 dsc00512dsc00747 dsc00765
Da buketten i torsdags måtte lade livet, kørte jeg ud efter nogle pyntegræskar. Jeg synes de orange, gule og røde nuancer er skønne – ikke året rundt, men lige nu. Det er essensen af efterårets magi og jeg elsker det! Græskarene kommer til at pynte lige til julepynten skal findes frem og sprede hygge resten af året.

Ha’ en dejlig lørdag aften og ikke mindst søndag ♥
Kæmpe efterårskram fra mig til dig.


REKLAME – BUKETTEN ER MODTAGET SOM GAVE
Indlægget er skrevet af egen fri vilje og fantasi, inspirationen er dog hentet i bukettens farver.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SPAR 20% PÅ INTERIØR OG BØRNETØJ HOS PARCELLET