Tid til forandringer

Never be afraid to start over. It’s a chance to rebuild your life the way you wanted all along

For bare et halvt år siden, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle være nået hertil hvor jeg er i dag. Jeg kan se mig selv i spejlet hver dag og rent faktisk se et menneske der lever. Jeg har haft verdens dårligste selvtillid og havde nærmest accepteret, at jeg aldrig skulle få det bedre. Jeg var sikker på, at jeg altid skulle gå herhjemme og føle mig som en fiasko. Men alting ændrede sig i efteråret og nu er jeg så evig taknemmelig.
Efter flere år krævede det blot ti uger med gruppeterapi før jeg fik øjnene op for, at jeg endnu ikke var klar til at overgive mig og starte en lang, sej kamp i psykiatrien. Jeg mærkede for første gang alt i mig gøre modstand. Jeg fik en pludselig lyst til at gøre en ende på den kamp, der på det tidspunkt virkede så uoverskuelig lang – og fra det ene øjeblik til det andet, følte jeg behov for at tænke på mig selv. Hvad vil du og hvor vil du gerne se dig selv om et år. Sådan spurgte jeg mig selv og jeg blev særdeles overrasket over mit eget svar. Livsmodet og energien var vendt tilbage, tilsyneladende for at blive. En aften i oktober gik jeg ned i stuen til Casper og sagde: Jeg har sendt en ansøgning. Der var lige et job, som jeg godt kunne tænke mig og på jobopslaget stod mit navn nærmest skrevet. Alt virkede pludselig så rigtigt, at jeg slet ikke kunne slippe tanken og heldigvis gik der ikke mere end et par dage før jobbet var mit.
Nu er der gået fem måneder og jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har været så glad og mærket roen. Jeg har fundet et godt sted i livet og det er sjovt hvordan alting lige pludselig giver meget mere mening. Jeg har arbejdet 25 timer, fået trænet hver eneste uge og opdateret både blog og Instagram. Jeg har haft overskud til Casper, hundene, familie og venner – alt sammen noget, som jeg i flere år har forsømt og forsøgt at undgå.
Det var tidspunktet i mit liv, hvor der skulle ske nogle forandringer – sådan et tidspunkt er jeg nået til igen.
Jeg har fået et stort ønske opfyldt med en kontrakt hos Bloggers Delight, hvilket har givet mig endnu mere blod på tanden til at skrive og fotografere, som jeg holder uendelig meget af. Men jeg er også nået til et punkt i min hverdag, hvor jeg er klar til endnu større udfordringer. Derfor starter jeg i morgen op som fuldtidsansat på mit arbejde. Det er første gang siden efteråret 2012 at jeg skal arbejde 37 timer i ugen og jeg er så spændt! Det føles fantastisk at være en helt almindelig dansker, der kan stå op hver dag og tage på arbejde, for om eftermiddagen at komme hjem til mine tre drenge.

Det jeg vil sige med dette indlæg er, at uanset hvor du befinder dig i dit liv – så er der endnu ikke noget, der er for sent. Alting kan vende når du mindst venter det og fordi nogen vil dømme dig ude, er det ikke ensbetydende med at du skal give op. Der er altid et håb og hvis du inderligt ønsker dig noget, så er det aldrig for sent ♥