Vind 3.000 kroner til Moodings

DIY: Forny dit IKEA spisebord

Det her indlæg har været super efterspurgt. Faktisk er det et IKEA hack, som jeg i sin tid valgte at slette, i takt med vi skilte os af med bordet. Men jeg har fået ekstremt mange spørgsmål på det og derfor har jeg fundet de gamle billeder frem og vil give jer den simple guide til et råt og personligt spisebord.
De her billeder er taget tilbage i 2014/2015 og som sagt har vi ikke bordet længere, da det ikke passede ind i vores nye stue. Men jeg var oprigtig glad for bordet og derfor står det nu hos min søster, hvilket jeg selvfølgelig er utrolig glad for. Men lad os bare se at komme i gang med dette hack.

Vi havde et gammelt, mørkt Bjursta spisebord fra IKEA som efterhånden havde fået en del hak og ridser, og så var farven altså heller ikke lige mig. Derfor tog jeg afsted i Jem&Fix efter en rystepudser, bordpladeolie og pensler.
Jeg pudsede bordet til den sorte maling var væk, selvfølgelig er det ikke muligt at fjerne det hele, men det viste sig faktisk at give bordet et lækkert look. Jeg måtte naturligvis også slibe tillægspladerne, selve rammen på bordpladen og den øverste del af benene, for at på et ensartet look hele vejen rundt.
I det vi ønskede os et langt spisebord valgte jeg at fjerne de træ-skinner under bordet, der gjorde det muligt at trække i bordpladen og skabe plads til tillægspladerne, for i stedet at integrere dem i bordet permanent. Derefter savede jeg benene af og erstattede dem med IKEAs populære Lerberg benbukke – HAYs Loop Stand Frame kunne selvfølgelig også være et oplagt valg af bordben, de fås hos Moodings i sort, hvid og grå. Vi købte nogle metalbøjler for at sætte benene fast på bordpladen og skabe stabilitet.
På det tidspunkt havde jeg kastet min kærlighed over Junckers Rustik Bordpladeolie i farven drivtømmer grå. Jeg fulgte blot instruktionerne på selve oliedåsen, hvilket gav et virkelig lækkert resultat og lynhurtigt havde vi et helt nyt spisebord.

dsc00430 dsc00431
Bordet fik et råt og helt unikt look. Farven på bordpladen blev yderlig fremhævet af vores hvide spisebordsstole. En virkelig fin nordisk kombination der på det tidspunkt gik virkelig godt sammen med vores indretning og huset vi boede i. Der er altså noget helt specielt over at kunne sige: Det her har jeg selv lavet. Derfor kan jeg kun anbefale jer, at kaste jer ud i lignende projekter. Jeg vil også gerne fastslå, at selvom jeg elsker dansk design og nu har investeret i nye, dyrere møbler, så har jeg altså intet imod IKEA og kreative gør-det-selv løsninger. Vi har stadig to metalreoler fra IKEA stående i stuen og jeg elsker dem! For mig handler boligindretning om at skabe et hjem. Et hjem der vidner om personlighed, har charme og ikke mindst kant. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde stopper med at ville forny mig herhjemme og anskaffe mig al verdens små-interiør, men en ting er sikkert: Jeg køber kun ting som giver mening for mig/os. Jeg har også haft stor glæde af at ønske mig lysestager og lignende, fremfor at købe dem til mig selv. På den måde bliver de tillagt en særlig betydning og er ikke bare et Instagram-fænomen man skal eje. Samtlige Kay Bojesen figurer og By Lassen lysestager jeg ejer, er gaver fra folk jeg holder af og som jeg er taknemmelig for hver dag. Måske er det også derfor, at jeg endnu ikke er blevet træt af dem.
For mindst lige så meget som jeg holder af  danske klassikere og deres historie, så er min egen historie med dem alt afgørende. Giver det mening?
Når gaver jeg har fået møder møbler som vi sammen har købt sker der noget specielt. Men når der tilføjes nøje udvalgte billeder, plakater og rejseminder vi sammen har udvalgt, så opstår magien. Det er det jeg elsker ved vores hjem. Det er her vi kan sænke skuldrene og være os selv, det er her der er plads til venner og familie – og ikke mindst vores hunde.
dsc09343 dsc09044 dsc08624
Jeg håber i kunne bruge min lille lyn-guide og ikke mindst er glade for, at billederne igen er tilgængelige. Skriv endelig hvis i måtte have spørgsmål. Tak fordi i læser med – i er søde!

9 kommentarer

  • Kanto

    Jeg har selv et bord magen til som jeg vil fikse op.
    Nu kan man desværre ikke se så meget af rammen på billedet af det færdige bord.
    Men det ser ud som om rammen følger bordet i hele dets længde. Hvordan har du gjort det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homehappy

      Hej 🙂

      Rammen gjorde jeg ikke noget ved, andet end at pudse den og give samme behandling som pladen 🙂
      Jeg har ikke længere bordet, men mener enderne var udenfor rammen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anika

    Jeg kan ikke se det, men det lyder i kommentarerne som om I har skiftet benene, vil har du et billede?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid Holm

    Hej. Hvor er det bare et flot bord. Jeg er ved at lave noget lignende. Hvor har i købt metalbøjler til at sætte bordbenene fast?:) mvh Astrid

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homehappy

      Hej Astrid,

      Beklager mit sene svar.
      Benene til dette spisebord var fra IKEA. Mener de hedder Lerberg eller sådan noget lignende. Det kostede ikke mere end 50, pr. stk 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er simpelthen blevet SÅ flot! Overvejer selv at købe det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homehappy

      Tusind tak Mathias 😀 Hvis jeg skal være hel ærlig, så overvejer jeg også selv at købe bordet og lave det om til skrivebord i kontoret, for tvivler på jeg får dette tilbage 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Hvor er det bare super sejt lavet. Så flot😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homehappy

      Tusind tak Anette 🙂
      Jeg må også selv indrømme, at jeg var overrasket over resultatet 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind 3.000 kroner til Moodings