Bryd tabuet: Et perfekt univers

Let today go your way

 Da jeg vågnede i morges, eller rettere sagt formiddags blev jeg så glad. Sneen var natten over faldet i Sønderborg og lå som et tyndt, fint hvidt dække over den kolde vinterjord. Jeg skyndte mig i tøjet og ned for at rulle gardinerne op i stuen, åbnede døren til haven og nød synet af hundene der for ud i det kolde vejr med logrende haler. Jeg lavede mig en skøn og stille morgenmad for mig selv. Jeg sad der, og kom til at tænke tilbage. For bare fire-fem år siden kunne sne gøre mig syg nok til at blive i min seng. Jeg orkede slet ikke tanken om støvler og kolde tæer, faktisk var det et irritationsmoment for mig. Men vi udvikler os jo alle sammen, og gudskelov for det. I dag nyder jeg sneen – mest af alt fordi vores to små guldklumper elsker det. Vi har haft de skønneste vintre, og Casper har virkelig formået at få mig til at elske det pragtfulde naturfænomen sneen nu engang er. Faktisk har han fået mig til at se mere positivt på de fleste ting i livet, og huske at glæde mig og nyde øjeblikket og for en stund glemme alt om dagen i morgen eller næste år. Det er en ret god ting, som jeg egentlig gerne ville have lært før. Det handler om at gribe dagen og få det allerbedste ud af den ?

Herhjemme byder aftenen på Årgang 0, friskbagt drømmekage og sofahygge.
Ønsker jer en god aften!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bryd tabuet: Et perfekt univers